Opgave:
Vi blev kontaktet af Aergility for at lave en 3D-printet showmodel til en messe. Der eksisterede allerede en CAD-model fuld størrelse, som vi kunne bruge som reference. Umiddelbart handlede det altså bare om at gøre modellen klar til 3D-print, dvs. skalere den ned, sikre at den bestod af en enkelt skal, var manifold og watertight.
Alligevel havde opgaven to udfordringer. Modellen skulle være delvist funktionel, dvs. at propellerne skulle kunne rotere frit. Og så skulle modellen printes i farve. Yderligere fik vi at vide, at projektet skulle være færdigt så hurtigt som muligt, så der var ikke tid til langsomme løsninger.
Funktion:
Fordi der ikke var tid til at printe en model i flere forskellige dele, samle dem, sende dem rundt osv., besluttede vi at få printet modellen i ét stykke; noget som ikke er muligt med traditionelle produktionsformer, men godt kan lade sig gøre med 3D-print.
Vi designede 3D-modellen så delene var interlocking, dvs. at hver propel sad i sit nav fra starten og derfor ikke skulle samles. Inde i navene sikrede vi derefter, at der var tilstrækkelig clearance jf. materialespecifikationer. Modellen kunne herefter 3D-printes med support-materiale i mellemrummene mellem propellerne og navene selv. Dette supportmateriale kunne så efter printningen "spules" ud af de dertillavede escape holes, så propellerne sad løse inde i navene – fuldt funktionelle.
Det var også nødvendigt at skalere propellerne selv op, for at undgå warping, altså at de skulle bøje pga. varmen under selve printningen.
Farve:
For at undgå den dyre og tidskrævende proces, det kan være at få malet et 3D-print, valgte vi, at det skulle printes i fuld farve. Det kræver dog, at 3D-modellen gøres klar til farveprint. Det starter med, at man folder modellen ud, så man producerer et såkaldt UV-map. Oveni disse koordinater, kan man så tegne det texture map, som skal give farven til modellen. Ved så at eksportere 3D-modellen, programmere den til at bruge det nyproducerede texture map, får man en 3D-model i fuld farve, klar til print.
Materiale:
Der er som regel flere ting at forholde sig til, når man skal vælge materiale til et 3D-print-projekt. Til dette projekt var det et krav, at materialet kunne printes i multifarve, men samtidig var der også krav til materialets fysiske egenskaber. Endeligt er der også altid prisen, som kan være en afgørende faktor. Der er ikke mange materialer, som printes i fuld farve, og det billigste (et sandstensmateriale) har dårlige fysiske egenskaber. Derfor faldt valget på Mimaki High Definition Full Color.
“Anders’ attention to detail was amazing. This was my first time with 3D printing, and I was completely unaware of how much “engineering” goes into making a file into something physical. He helped make subtle redesigns to ensure we were successful.” - Brian Vander Mey, Aergility
Comments